B.93-talent på prøve i Juventus
Tilbage i midten af december måned sidste år Erasmo Junior Jalo da Silva under på en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2028.
Men måske er B.93s 17-årige kanttalent fortid på Østerbro længe inden da.
I hvert fald meddeler B.93 på klubbens hjemmeside, så rejser Erasmo Junior Jalo da Silva i starten maj til Torino, hvor han skal til prøvetræning hos Juventus.
“Under opholdet vil Erasmo træne med klubbens ungdomshold og kan desuden få mulighed for at deltage i testkampe.”
“Opholdet giver ham en unik chance for at prøve kræfter med et af verdens stærkeste fodboldmiljøer og måle sig mod nogle af de bedste talenter i sin årgang,” oplyser klubben i pressemeddelelsen, hvor man også hæfter sig ved, at Erasmo Junior Jalo da Silva er et produkt af B.93s eget akademi:
“Kontrakten er et tydeligt resultat af klubbens målrettede arbejde med talentudvikling, hvor fokus på spillernes spidskompetencer, kreativitet og mod er centrale elementer.”
“At endnu en akademispiller tiltrække sig interesse fra udenlandske klubber, understreger de stærke ambitioner og den kontinuerlige udvikling, der præger klubben,” skriver B.93 afslutningsvist.