Analyse: Guldet uddeles først i sidste runde, men hvor?

Viborgs sene scoring i mandagens gyser mod FC Midtjylland ændrede ikke kun tabellens fornemmelse for guldet i Superligaen. Træfferen har også ændret spændingsniveauet markant i toppen. 3-3 dramaet i Herning bliver måske nok ‘en tung fornemmelse’ for FCM, men for alle os der kigger på, ja så fik guldkampen et gear mere.

Flere medier er begyndt at skrive AGF nu allerede kan blive mestre på søndag takket været forspringet på to point ned til ulvene. Men historien ligger reelt et andet sted. 

FC Midtjylland skal til Farum og jagte tre point. FCN har for deres part også brug for tre point til at holde Viborg på afstand – Viborg der kom et point tættere på tredjepladsen og med en sejr fredag aften over Sønderjyske kan rykke forbi FCN. 

AGF’s næste kamp er i Brøndby. Ærkerivalen. Brøndby kommer ikke til at forære AGF en centimeter og skal man huske på er langt fra ude af billedet om billetten til Europa via tredjepladsen eller potentielt fjerdepladsen. 

Jeg vover pelsen og siger, at hverken guld, sølv eller bronze bliver uddelt før sidste spillerunde.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen