Exit Lyseng eller BK Frem helt ned i dyndet?

Mens man i AGF fejrer klubbens første mesterskab i 40 år, så kæmper man i dén grad for livet i en anden Aarhus-klub.

IF Lyseng risikerer at rykke endegyldigt ned lørdag eftermiddag, hvor man inden mødet med gæsterne fra BK Frem har 14 point op til netop BK Frem og Sundby Boldklub over nedrykningsstregen.

Aarhusianerne fik for to runder siden den første sejr i umindelige tider, da man på eget kunstgræs besejrede Vejgaard 2-1, mens man i seneste runde også var meget tæt på livgivende point, men i dyb overtid måtte se sig besejret med 2-1 ude mod Odder Fodbold.

IF Lyseng står derfor med ryggen mod muren inden lørdagens kamp mod BK Frem, der til gengæld er inde i en rædsom stime af nederlag.

18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS.

Valby-klubben har tabt tre kampe i træk og dét på bemærkelsesværdig vis.

Først tabte man 4-1 i Holbæk, så tabte man med samme cifre hjemme mod Odder Fodbold og i seneste runde blev det så til et 2-1 nederlag mod Sundby Boldklub.

Dermed har BK Frem pludselig blot fem point ned til Vejgaard under nedrykningsstregen, så der skal til at bankes nogle point, inden Valby-klubben bliver trukket helt med ned, hvor det bliver lidt for spændende.

Gæsterne kan tanke lidt selvtillid inden lørdagens kamp ved at se tilbage på de hidtige indbyrdes opgør i sæsonen, som BK Frem alle har vundet. Seneste møde for en lille måned siden endte med en 6-2-sejr på kunstgræsset i Lyseng.

Der er kampstart lørdag klokken 14:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div