LigaManager: Morten Dahm Kjærgaard er ‘Sæsonens Træner i Betinia LIGA’
Det vrimler med kvalitet i Betinia LIGA. Ikke bare inde på banen, men også ude på sidelinjen.
Tidligere på ugen offentliggjorde LigaManager Sæsonens Hold i Betinia LIGA. Nu er tiden kommet til at pege på den træner, der set over hele sæsonen har været den bedste.
Og ja, valget har været svært. Kandidaterne har nemlig været mange.
Andreas Bjelland, Sancheev Manoharan og Christian Lønstrup. Bare for at nævne et trekløver, der har leveret en vare af højeste kvalitet.
Sæsonens træner i Betinia LIGA kommer dog hverken fra Lyngby, Esbjerg eller Hillerød. I stedet skal vinderen findes på Riisvangen i Aarhus.
Her har Morten Dahm Kjærgaard nemlig leveret en trænerpræstation, der er lidt bedre, større og vildere end alle andres.
For oprykkerne fra Aarhus Fremad sikrede sig ikke kun overlevelse i Betinia LIGA, hvilket ellers i sig selv er værd at tage hatten af for. Aarhus Fremad sikrede sig overlevelse længe før lukketid, og på en måde, der var mildest talt beundringsværdig.
For Aarhus Fremad spillede sig ikke frem til holdets 44 point ved at parkere bussen og håbe på det bedste. Tværtimod.
Morten Dahm Kjærgaard og co. er endt på en ottendeplads ved at praktisere en fodboldlivsbekræftende tilgang til spillet, der går på, at det bedste forsvar er angreb.
Det er der egentlig ikke noget nyt i. For sådan har Aarhus Fremad spillet siden starten af 2020, hvor Morten Dahm Kjærgaard startede det fodboldprojekt, som han i den forgangne sæson har sat prikket over i’et på.
Endda til trods for, at Aarhus Fremad tilbage i vinterens transfervindue solgte Mathias Kubel til AaB.
Alligevel har Aarhus Fremad i foråret formået at få modstanderens netmasker til at blafre. Hele 52 scoringer er det blevet ti i løbet af sæsonenl, hvilket kun er overgået af Lyngby.
Det er imponerende. Det samme kan siges om Morten Dahm Kjærgaards trænerindsats. Tillykke med titlen!
Karakterbogen (7-trins-skalaen): Sådan har trænerne i Betinia LIGA præsteret i sæsonen 2025/2026
- Morten Dahm Kjærgaard, Aarhus Fremad (12)
- Andreas Bjelland, Lyngby (10)
- Christian Lønstrup, Hillerød (10)
- Sancheev Manoharan, Esbjerg (10)
- David Nielsen, Horsens (7) / Niki Zimling, Horsens (7)
- Nicklas Pedersen, HB Køge (7)
- Kasper Lorentzen, B.93 (7)
- Martin Retov, Hvidovre (7)
- Jens Gjesing, Hobro (7)
- Steffen Højer, AaB (4)
- Albert Rudé, Kolding (4) / Jonas Kamper, Kolding (4)
- Kim Engstrøm, Middelfart (4) / Kristoffer Johanssen, Middelfart (00)