Ny assistent på plads i Vejgaard
Vejgaard har fundet den mand, der skal assistere Mark Rusborg Westergaard, når han tager over som cheftræner for nordjyderne efter sæsonen i stedet for Flemming Lind Størkersen.
Valget som assistentræner er faldet på Niklas Skovgaard Johannesen, der kommer til på en 1-årig aftale.
Det skriver Vejgaard på klubbens hjemmeside.
Niklas Skovgaard Johannesen er selv tidligere spiller i Vejgaard, men er sidenhen gået trænervejen, hvor han senest har stået i spidsen for Serie 2-holdene i Aalborg Chang og NUBI.
Fredag aften spiller Vejgaard sæsonens sidste hjemmekamp, når man 18:30 tager imod IF Lyseng.
Alt andet end en sejr vil sende Vejgaard med IF Lyseng ned i Danmarksserien.