Transferrygte: Kolding henter Jonas Hansen i Thisted
Kolding er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson i Betinia LIGA.
I den forbindelse erfarer LigaManager, at Kolding er på nippet til at skrive kontrakt med Thisted FCs Jonas Hansen.
En handel, der eftersigende bliver offentliggjort i morgen, tirsdag.
Den 25-årige forsvarsspiller har spillet hele siden karriere i Thisted FC, hvor han i alt er noteret for 106 kampe.
31 af disse blev spillet i den forgangne sæson, hvor Jonas Hansen – ifølge Transfermarkt.com – også scorede tre mål og lagde op til to.
I alt er Jonas Hansen, trods sit defensive udgangspunkt på banen, noteret for 13 mål og tre assist for Thisted FC.
Nu fortsætter karrieren, angiveligt, på Autocentralen Park i Kolding.