Fremad Amager forlænger med Frederik Holst
Frederik Santiago Holst var et af de nye ansigter, som sluttede sig til truppen i Fremad Amager i vinterpausen. Det har ingen af parterne haft grund til at fortryde. Faktisk har begge været så glade for at se hinanden igen, at de nu har forlænget aftalen med hinanden.
“Jeg er super glad for, at vi er kommet til enighed om en forlængelse. Da jeg kom tilbage til Amager, var det lidt planen og mit håb fra starten, at jeg skulle forsætte herude i så lang tid, som klubben vil have mig. Jeg føler mig hjemme herude. Gutterne på holdet, staben og menneskerne omkring passer godt til mig og min personlighed”, siger Frederik Santiago Holst til klubbens egne medier.
“Jeg glæder mig enormt meget til, at den nye sæson skal sparkes i gang. Vi skal kigge højere op i tabellen og vinde så mange kampe som overhovedet muligt, fortsætter det tidligere Brøndby-talent.
De blå-gule har sportschef David Boysen også prøvet at repræsentere, og han er tilfreds med, at aftalen allerede er i hus.
“Frederik betyder meget for omklædningsrummet. Han har i sin tilbagevenden til øen gjort det fremragende og har spillet mere eller mindre alle kampe. Han har en stor indflydelse på, hvordan truppen har det. Både på og udenfor banen. Han er en fremragende karakterer at råde over hele vejen rundt, og vi er glade for at vi er blevet enige om en nye aftale”.