Ung målmand har kun prøvet at vinde: Nu forlænger han

Der er ikke noget at sige til, hvis Holbæk B&I’s unge målmand Benjamin Høier Olsen går og føler sig lidt uovervindelig for tiden. 

Den unge målmand har således kun prøvet at vinde, når han har spillet divisionsfodbold.

Den 20-årige målmand kom til Holbæk fra Næstved i starten af året, men måtte vente helt frem til den sidste kamp i grundspillet, før han fik sin debut i CampoBet 3. Division – og sin debut i divisionsfodbold i det hele taget.

Det skete på det ikoniske Tingbjerg Ground, hvor Benjamin Høier Olsen holdet buret rent og Holbæk vandt 2-0. 

Siden da er det blevet til hele 10 sejre i træk for den unge mand i buret, der nu har forlænget sin aftale med Holbæk.

Kontrakten med Holbæk B&I løber nu frem til sommeren 2027.

Benjamin Høier Olsen har været fast mand siden sin entré på holdet i Brønshøj, men stod ikke den sidste kamp i sæsonen, hvor han overlod buret til Sebastian Olsen, der spillede sin afskedskamp i Holbæk, som hjemmeholdet vandt 1-0 over Vejgaard.

Dermed har Benjamin Høier Olsen altså en helt sommer foran sig, hvor han kan flyve højt på, at han formentlig som den eneste i landet har lutter sejre på divisions-CV’et.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div