Nørgaard-afløser fundet: Abdirahman ny træner i Sønderjyske

Sønderjyske har fundet deres nye træner. Det meddeler klubben fredag på deres hjemmeside.

Tidligere på måneden skiftede den succesfulde Sønderjyske-træner Thomas Nørgaard til Brøndby IF, og nu har den sønderjyske klub fundet afløseren.

Den nye Sønderjyske-træner er Fatah Abdirahman, som kommer til fra Randers FC, hvor han har været assistenttræner de seneste tre sæsoner. Inden da har han blandt andet også været teknisk direktør i både AGF og Right to Dream.

”Fatah Abdirahman er en visionær, modig og ærgerrig træner. Han har en stor passion for spillet, og han er meget ambitiøs – lige som vi selv er i Sønderjyske Fodbold,” lyder det fra klubbens sportschef Casper Daather.

Den nye cheftræner har allerede i dag første træningsdag med Sønderjyske-spillerne.

Bliver Abdirahman en succes i Sønderjylland?

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen