Kulturbærer skriver 2-årig aftale med VSK Aarhus

VSK Aarhus skriver kontrakt med en kulturbærer. Det offentliggjorde klubben fra CampoBet 2.division lørdag på deres Facebook. 

Det drejer sig om Peter Nemec, som over de seneste sæsoner har fået en betydningsfuld rolle i klubben. Både på og udenfor banen. 

Nemec har sin signatur på en toårig kontrakt med VSK Aarhus, og det vækker glæde hos cheftræner Jacob Eichner. 

‘’Han (Nemec, red.) tager stort socialt ansvar og har spillet mange minutter for os i den forgangne sæson. I sæsonen har han udviklet som spiller og øget antallet af målinvolveringer, så det var naturligt for os at prioritere en aftale med Peter.’’

Især i foråret tog Nemec store skridt frem med seks scoringer, og hovedpersonen selv glæder sig til at fortsætte i klubben. 

‘’Fællesskabet omkring klubben er helt unikt, og det betyder meget for mig at repræsentere VSK,’’ lyder det fra Peter Nemec. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen