FC Fredericia henter Dauerhøj

FC Fredericia fortsætter med at tilføje nye navne til klubbens førstehold. Fremover skal Lauritz Dauerhøj, der er hentet i Næsby på en fri transfer, således tørner ud for Superliga-nedrykkerne i Betinia LIGA.

Det meddeler FC Fredericia i en pressemeddelelse.

“Lauritz er en spændende ung spiller, som vi har set nogle klare udviklingsmuligheder i. Selvom han kun er 20 år, kommer han med over 100 førsteholdskampe i bagagen, og det siger noget om både hans niveau, modenhed og stabilitet,” udtaler FC Fredericias rekrutteringschef, Oliver Fredsted om klubbens nye venstre back, og fortsætter: 

“Han har et stærkt venstreben, gode kvaliteter på back-positionen og en indstilling, som passer godt til det miljø, vi har her i FC Fredericia.” 

Lauritz Dauerhøj har ud over Næsby også spillet i Dalum IF, B1913 og OB.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA