Transfer: Denne FCN-spiller sprænger rekorden!

Der er efterhånden ikke tvivl om, at FCNs ghanesiske midtbanestjerne Caleb Yirenkyi bliver et af sommerens varmeste navne på transfermarkedet. Spørgsmålet er ikke længere, om han bliver solgt – men hvor højt prisen kan presses op. Han har strålet på Ghanas midtbane, og går de videre lørdag efter

FC Nordsjælland har allerede afvist store bud, og ifølge flere medier ligger klubbens ambition omkring 30 millioner euro – et beløb, der vil overgå FCN’s største salg i Superligaens historie. Interessen kommer fra flere europæiske storklubber, mens FC Porto længe har været nævnt blandt de mest konkrete bejlere, men også klubber fra Premier League som Brighton og Brentford er inde i billedet. Dermed er han den mest iøjnefaldende af de 15 Superliga spillere til VM.

Yirenkyi har udviklet sig eksplosivt det seneste halvandet år. Han blev kåret til Årets Unge Spiller i Superligaen efter en sæson, hvor han kombinerede imponerende duelstyrke med stor ro på bolden og alsidighed.

Men VM kan blive den faktor, der sender prisskiltet op over 25 millioner euro. Faktisk står han på Transfermarkt vurderet til beskedne 10 millioner euro. Internationale slutrunder er udstillingsvinduer uden sidestykke, og mange af Europas største klubber har deres chefscouts på tribunerne. En stærk præstation mod Colombia – og en ghanesisk plads i næste runde – vil give Yirenkyi endnu flere minutter på den største scene og samtidig øge konkurrencen mellem interesserede klubber. ESPN har da også udpeget ham som en af de spillere, der kan bruge VM til at sikre sig et stort skifte denne sommer.

FC Nordsjælland har samtidig den luksus, at de ikke behøver sælge. Med en kontrakt frem til 2030 og en lang række interesserede klubber kan de roligt vente på det bud, der matcher deres værdisætning. Netop den position gør, at et eventuelt gennembrud ved VM kan udløse en reel budkrig.

Derfor virker et salg på over 25 millioner euro ikke længere optimistisk – tværtimod.

Transfers i Superligaen

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen