Hillerød lejer brandvarm angriber hos Lyngby U19

Hillerød har sendt flere bærende profiler videre i karrieren over de seneste sæsoner, og det giver plads til nye lovende talenter på Betinia LIGA-mandskabet.

Tirsdag meddeler klubben på deres hjemmeside, at de i den kommende sæson får glæden af Jakob Sigurdsson, som kommer til på en lejeaftale fra Lyngby Boldklub.

Islændingen var brandvarm for Lyngbys U19-hold i seneste sæson med 16 mål i 20 kampe, og nu skal han for første gang prøve kræfter med dansk seniorfodbold.

”Jakob er en spændende nier og det supplement, vi har ledt efter til at styrke vores offensiv. Han er godt skolet i Lyngby, teknisk dygtig og stærk i sit spil med bolden. Samtidig er han en naturlig målscorer med gode kvaliteter inde i feltet,” udtaler Hillerød-træner Christian Lønstrup.

Hillerød starter sæsonen den 24.juli på udebane mod AaB.

Her kan du se alle sommerens handler i Betinia LIGA.

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen