Fremad Amager løfter sløret: Henter Mochin Belouahi

I går teasede Fremad Amager for tre nye spillere på deres Instagram. Tirsdag, onsdag og torsdag klokken 12.00 løfter klubben sløret for en ny tilgang til truppen, og bag det første slørede billede var det Mochin Belouahi, der gemte sig.

Mochin kommer til Øens Hold fra AB’s U19-mandskab, hvor han i sidste sæson diskede op med 13 scoringer fra sin position på kanten.

”Han var en stor profil for AB på deres dygtige U19-hold, der blandt andet nåede helt til pokalfinalen i starten af juni. Mochin har gjort det aldeles fremragende til sin prøvetræning hos os, og vi glæder os til at se ham i Fremad-trøjen”, fortæller klubbens sportsdirektør David Boysen.

Ydermere sætter Boysen to ord på Fremad Amagers nye kantspiller: ”Ubekymret og uforudsigelig.”

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen