Kontraktforlængelse: Gift Links bliver i AGF
Flere af AGF’s profiler fra det historiske mesterhold er draget videre i karrieren, men alt tyder på, at Gift Links bliver i Smilets By. I hvert fald har den giftige kantspiller sat sin underskrift på en ny kontrakt med klubben.
AGF meddeler på deres hjemmeside, at Gift Links forlænger sin kontrakt til 2031.
”Gift bærer om nogen AGF’s DNA og de værdier, som vi gerne vil kendes for. Hans præstationer på banen, senest i mesterskabssæsonen, taler for sig selv, men på grund af Gifts karakter og personlighed rækker hans betydning for AGF ud over det,” fortæller en glad AGF-direktør Carsten V. Jensen.
Gift Links spillede en flot kamp i lørdags, da AGF startede sæsonen med 1-1 mod Brøndby. Den præstation sikrede ham en plads på Rundens Hold.