Brønshøj forlænger med profil – og hiver to unge ind

Den rutinerede stopper Tobias Noer har forlænget sin aftale med Brønshøj Boldklub, så den nu gælder frem til sommeren 2027.

Det oplyser hvepsene på Facebook.

Samtidigt giver Brønshøj kontrakter til de to unge spillere Lucas Wermblad, der kommer til fra BK Frem, og Anton Boye, der skifter fra AB.

“Vi er meget tilfredse med de aftaler, vi har indgået. Lucas og Anton er to unge, sultne og ambitiøse spillere, som passer perfekt ind i den retning, vi ønsker at udvikle Brønshøj Boldklub. Begge har vist rigtig gode ting i opstarten, og vi tror på, at de kan tage store skridt i deres udvikling hos os, siger sportschef i Brønshøj Boldklub, Thomas Ibsen.

“Samtidig er det utrolig vigtigt for os, at Tobias Noer har valgt at forlænge sin kontrakt. Kombinationen af unge, talentfulde spillere og rutinerede profiler er præcis den balance, vi ønsker at bygge vores hold op omkring, og derfor er vi meget glade for de aftaler, vi nu har på plads.”

Brønshøj åbner fredag aften CampoBet 3. Division, når nedrykkerne fra Ishøj IF kommer på besøg på Tingbjerg Ground.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div