VSK Aarhus åbner sæsonen med tre på Ugens Hold
For første gang i sæsonen er Ugens Hold fra sofascore.dk klar og det er med hele otte af ligaens 12 klubber repræsenteret. Flest på holdet kan VSK Aarhus i denne uge prale ad med hele tre spillere blandt de udvalgte. Bl.a. anfører Simon Søndergaard Rasmussen, som dermed er på holdet, præcis som han var på den sidste udtagelse i sidste sæson. Stabilt.
Man bemærker desuden, hvor vigtige scoringer er for udtagelse til holdet. Der er nemlig tre spillere med, som blev indskiftet undervejs. To af dem spillede ikke engang en halvleg. Alligevel har Christian Hørby og Zean Dalügge fundet vej til ugens hold, takket være hhv. to og én scoring. Den sidste indskifter var VSKs Oscar Jacobsen.
Målmand:
Tobias Haahr, Middelfart Boldklub
Tre redninger, 95 berøringer, 79 afleveringer, heraf 74 præcise
Forsvar:
Simon Søndergaard, VSK
16 clearinger, otte vundne dueller, 69 afleveringer, heraf 61 præcise, 94 berøringer
Kasper Jensen, Nykøbing FC
Tre clearinger, ni vundne dueller, 95 afleveringer, heraf 87 præcise, 118 berøringer
Oliver Skolnik, FC Roskilde
Seks clearinger, tre vundne dueller, 32 afleveringer, heraf 28 præcise, 43 berøringer
Midtbane:
Oliver Svendsen, Nykøbing FC
Mål, to skud, 56 afleveringer, heraf 43 præcise, 74 berøringer, fem vundne dueller
Oscar Jacobsen, VSK Aarhus
Mål, et skud, 18 afleveringer, heraf 15 præcise, 35 berøringer, seks vundne dueller
Patrick Olsen, B.93
87 afleveringer, heraf 81 præcise, 100 berøringer, seks vundne dueller
Christian Hørby, Fremad Amager
To mål, to skud, otte afleveringer, heraf syv præcise, 15 berøringer, to vundne dueller
Angreb:
Zean Dalügge, Skive IK
Mål, et skud, syv afleveringer, heraf to præcise, 16 berøringer, seks vundne dueller
Sebastian Buch, VSK
Mål, tre skud, 29 afleveringer, heraf 23 præcise, 53 berøringer, fire vundne dueller
Frederik Christensen, Næstved Boldklub
To mål, to skud, 22 afleveringer, heraf 14 præcise, 31 berøringer, to vundne dueller

Ugens hold hos sofascore.dk udpeger de højest ratede spillere på bestemte positioner i en bestemt runde. Det er baseret på ratings af spillere i enkeltkampe i den samme runde inden for en bestemt turnering. Det er med andre ord baseret på ren statistik, og man er velkommen til at være uenig.