Gratis entré hele sæsonen i Ringsted

Der er mildest talt godt nyt for alle fodboldelskere i Ringsted og omegn.

Der er således dømt gratis bold i resten af sæsonen op Ringsted Stadion.

Det oplyser CampoBet 3. Divisionsklubben, der har indgået en aftale med Ringsted Festival, der sikrer gratis adgang til alle Ringsted IF’s hjemmekampe i sæsonen.

– Vi håber, at samarbejdet kan være med til at sikre stor opbakning til Ringsteds divisionshold. Når mennesker samles om fælles oplevelser, styrker det fællesskabet i byen, og netop fællesskaber er en central del af Ringsted Festivals identitet, siger festivalleder Britt Abildgaard.

Det glæder selvsagt også Ringsted IF, at man nu kan byde på gratis divisionsfodbold resten af sæsonen.

– Det er ingen hemmelighed, at Ringsted IF Fodbold tidligere har været kritiske over for Ringsted Festivals brug af fodboldbanerne og faciliteterne på Ringsted Sportscenter. Men gennem de seneste år har vi opbygget et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor dialog og fælles løsninger har været i centrum, siger bestyrelsesformand Brian Larsen.

Borgeren i og omkring Ringsted kan gøre brug af det fine tilbud allerede på lørdag, hvor FC Helsingør kommer forbi. 

Den kamp fløjtes op 13:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div