Optakt: Brabrand jagter første point hos FA 2000
Da Brabrand IF i sidste sæson dukkede op som oprykkere i CampoBet 2. division, fik de en elendig sæsonstart. Deres fire første kampe resulterede alle i nederlag. Et år senere risikerer de at stå i præcis samme situation, når de gæster oprykkerne fra FA 2000.
Kun Thisted FC har fået en lige så skidt start som Brabrand IF, men grundet kun ét scoret mål, agerer ”de blå brasilianere” bundprop. de kan i det mindste tage med fra to af deres første tre kampe, at de har været meget uheldige med ikke at få noget ud af kampene.
Lidt større skarphed foran kassen havde kastet point af sig. Men sådan kan man ende med at stå med håret i postkassen, når ens topscorer fra sidste sæson søgte nye jagtmarker i sommerpausen. I det mindste har Brabrand deres anfører, Rasmus Juul, tilbage til denne kamp efter udstået karantæne.
FA 2000 har hentet tre point til nu, mod det andet hold i rækken, som også har tabt alle tre kampe. Og de har en rigtig god historik på Frederiksberg mod Brabrand. De tabte ingen af de seneste fem hjemmekampe mod lørdagens modstander. Der er kickoff kl. 14:00.
Formodede holdopstillinger:
FA 2000: Wedege – Amtrup – Peitersen – Rusborg – Minerba – Atici – Thorborg – Christoffersen – Lodberg – Lauesen – Özkul
Brabrand: Hutters – Vesterbæk – Pedersen – Frandsen – Jensen – Juul – Ernst – L.B. Møller – Bro Christensen – Jørgensen – Tøfting