Bold i Betinia: Tre ting vi lærte fredag aften

Fredag aften blev der afviklet tre kampe i Betinia LIGA, hvor seks jyske hold krydsede klinger.

Her er, hvad vi lærte af de tre opgør i landets næstbedste fodboldrække.

Bach banker videre

Vejle fortsætter med at buldre derudaf og Tobias Bach bomber videre.

Således vandt Superliga-nedrykkerne 4-2 over Esbjerg, og med sin overtidsscoring til 3-2 er Tobias Bach nu oppe på fem scoringer i fem kampe, hvilket pt. placerer den 23-årige kantspiller på toppen af Betinia LIGAs topscorerliste.

Hobro hænger på

Vejles sejr var holdets fjerde i trak og holdet er fortsat nummer ét i landets næstbedste fodboldrække, dog skarpt forfulgt af Hobro.

Tidligere på ugen skrev LigaManager en artikel, der rejste spørgsmålet om, hvorvidt Hobro kan ende i top seks. Det mener Googles AI-værktøj, Gemini, godt kan lade sig gøre. Og kaster man et blik på den aktuelle stilling i Betinia LIGA, så er der noget om snakken.

For fredag aften vandt Hobro 2-1 hjemme over regionsrivalerne fra AaB, og mændene fra DS Arena er i skrivende stund på andenpladsen i Betinia LIGA, blot et enkelt point fra Vejle.

Svær LIGA

Sidst, men ikke mindst, så løb Superliga-nedrykkerne fra Fredericia ind i endnu en påmindelse om, at Betinia LIGA er et svært fodboldsted at lande.

Således måtte Fredericia for tredje gang i sæsonen nøjes med uafgjort, denne gang 0-0 hjemme mod Aarhus Fremad, og Fredericia er derfor nu på fjerdepladsen i Betinia LIGA.

Her mangler der stadig at blive spillet to kampe. Lørdag aften tager oprykkerne fra AB imod Hvidovre, og søndag middag mødes HB Køge og Kolding på Capelli Sport Stadion.

Nedenfor kan du se de foreløbige resultater, som 5. runde i Betinia LIGA har kastet af sig.

Vendsyssel – Hillerød: 1-0

Hobro – AaB: 2-1

Vejle – Esbjerg: 4-2

Fredericia – Aarhus Fremad: 0-0

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA