Marvin Egho forlader Hvidovre
Marvin Egho er fortid i Hvidovre.
Det oplyser klubben i en kortfattet pressemeddelelse.
Den 32-årige østrigske angriber skiftede til Hvidovre sidste sommer, men siden midten af august har Marvin Egho ikke været en del af Martin Retovs kampplaner.
“I seneste sæson var Egho holdets topscorer med 6 mål, men desværre er det ikke blevet til mange minutter på banen i denne sæson.”
“Det betyder, at parterne nu går hver til sit. Hvor fodbolden nu fører Egho hen, er endnu uvist, men vi ønsker ham al held og lykke i fremtiden,” fremgår det af pressemeddelelsen.
Marvin Egho nåede i alt at repræsentere Hvidovre i 32 kampe.