Transfer: Talent siger nej til dansk klub
Ligamanager har tidligere berettet om danske klubbers interesse for talentet Aron Benjaminsen. Teenageren fra Færøerne var til det sidste på blokken i ’en dansk top-6 klub’, forklarer en skotsk pressekilde. Benjaminsen har i stedet valgt den skotske Premier League og Hearts, hvor han gennemgår lægetjek i Edinburgh-klubben.
Den skotske kilde forklarer desuden, at den danske interesse for offensivspilleren fik forhandlingerne med Hearts til at tage mere tid end ventet.
Hearts kom sidste sæson tilbage i overskrifterne, da de blev ’snydt’ for det skotske mesterskab i sidste spillerunde, men vigtigere i denne kontekst er, at de er ved at etablere sig som en af Storbritanniens førende talentfabrikker. Et ophold hos Hearts kan derfor være et springbræt til en større britisk klub for færingen, der skifter fra Víkingur Gøta for et ’beskedent beløb’, siger kilden.