Optakt: Brabrand vil fortsætte pointhøst hos HIK
Brabrand IF gæstede senest Gentofte Sportspark den 24. august sidste år. De kunne rejse hjem med en øretæve på 4-0. Hvilket faktisk var stillingen allerede efter 57 minutter. Målscorerne den dag hed Jonas Damkjær, Milan Silva og to gange Donavan Bagou.
Det er kun førstnævnte, som stadig er tilbage hos HIK, der har gennemgået en seriøs åreladning af spillerne i transfervinduet. Spillemæssigt har de ikke desto mindre vist gode takter indtil nu, men står stadig tilbage med tre nederlag af dem mulige.
Det samme gør Brabrand, som i øvrigt tog revanche i sæsonens omvendte møde og vandt 2-0. Men hvor HIK kommer med to nederlag i rap i ligaen, har Brabrand høstet en smule momentum med point i deres seneste to kampe. Bl.a. mod B.93 i sidste weekend. Som HIK tabte 3-0 til.
Det er en kamp mellem to klubber, som ikke forventer ret meget andet af sæsonen end en kamp for at undgå nedrykning. Det er begge yderst realistiske om, så der vil blive gået til stålet i forsøget på at hente vigtige point i netop dén kamp. Der er kickoff kl. 14:00.
Formodede holdopstillinger:
HIK: Børner – Kring Sunder – Malcom – Adelsten – Sashwat – Valdbjørn – Damkjær – Wagner – Chernet – Nuur – Rindom
Brabrand: Hutters – Vesterbæk – Ime – Frandsen – Jensen – Juul – Ernst – Astola – Bro Christensen – Jørgensen – Tøfting