Runde 8: Ugens Hold i Superligaen
Vi fik ikke lige så mange mål som i seneste runde, men sæsonens ottende spillerunde af Superligaen bød på masser af flotte præstationer. Ligamanager har gået kampene efter i sømmene og fundet frem til Ugens Hold.
Se Ugens Hold i Superligaen herunder:
Målmand:
Diant Ramaj, FCK
Det har gjort underværker for FCK at få Ramaj tilbage i buret. Tredje clean sheet på stribe i kampen mod Horsens, hvor han forhindrede en xG på 0.73.
Forsvar:
Felix Beijmo, FCK
Svenskeren har taget det høje niveau og lederegenskaberne med fra AGF. Endnu en flot kamp mod Horsens, krydret med en glimrende scoring.
Rasmus Nissen, FC Midtjylland
Åbnede ballet med en scoring efter bare ét minut i braget mod Brøndby, og leverede en flot defensiv indsats.
Juho Lähteenmäki, FC Nordsjælland
FCN’s unge back var her, der og alle vegne i sejren mod AGF. Toppede en god indsats med en millimeter præcis assist til Linds 1-0 scoring.
Midtbane:
Topi Keskinen, OB
Første scoring i Superligaen for OB’s finske kantspiller. Fart, gåpåmod og evig kilde til uro mod Randers, hvor han både scorede og lagde op.
Justin Janssen, FC Nordsjælland
Endnu en dominerende indsats af FCN’s midtbanetalent mod AGF. Han erobrer, han kreerer, og ser bare bedre og bedre ud for hver kamp, der går.
Rasmus Falk, OB
Gode, gamle Falk var i hopla mod Randers. Tog masser af ansvar på kuglen, og endte som spilleren med flest berøringer og flest chancer skabt i kampen.
Lucas Riisgaard, Silkeborg
En komet i mere end én forstand. Silkeborgs lynhurtige kantspiller er i gang med at tage Superligaen med storm. Kæmpe fart, og mål for anden runde i streg.
Angreb:
Stanley Iheanacho, FC Midtjylland
FCM har sagt farvel til alle holdets offensive profiler, men mod Brøndby leverede afløserne. Iheanacho ser spændende ud, og noterede sig for hele to scoringer.
Viktor Dadason, FCK
Så sparkede FCK’s unge angrebstalent endelig sin sæson i gang. Fremragende mål til 2-0, som punkterede opgøret mod Horsens. Dadason bør få flere kampe fra start.
Gue-Sung Cho, FC Midtjylland
TIl tider udskældte Cho leverede en forbilledlig indsats mod Brøndby. Som altid stor arbejdsradius, og denne gang også afgørende med hele to assist.