Ugens hold i CampoBet 2. division: Nykøbing FC styrer stort

Det er ikke kun toppen af tabellen i CampoBet 2. division, som Nykøbing FC sidder solidt på. Ugens Hold fra sofascore.dk er endnu engang domineret tungt af de ekstremt formstærke oprykkere, som efter søndagens sejr nu er på 31 ubesejrede kampe i streg.

Hele fire mand fra Mikkel Thygesens trup finder vej til rundes udvalgte 11 efter en overbevisende 3-1 sejr over FA 2000. I alt er syv klubber repræsenteret på Ugens Hold, heraf B.93 med to mand.

Christian Hørby fra Fremad Amager spiller sig på holdet for tredje gang allerede i denne sæson. Det er én gang mere, end han nåede i hele sidste sæson. Og tjek så lige Christian Boyums 15 vundne dueller. Det er kun Silas Trier, som kommer tilnærmelsesvis tæt på.

Målmand:
Julius S. Christensen, B.93
Syv redninger, 60 berøringer, 55 afleveringer, heraf 46 præcise

BEMÆRK: På sofacore.dk fremstår Emil Helmer som målmand på ugens hold. Det var dog ikke ham, der stod for B.93 men Julius S. Christensen. Derfor har vi her tilladt os at medtage den korrekte keeper.

Forsvar:
Jeppe Gertsen, Næstved Boldklub
Fire clearinger, fem vundne dueller, 63 afleveringer, heraf 57 præcise, 74 berøringer

Christian Boyum, Middelfart Boldklub
Syv clearinger, 15 vundne dueller, 94 afleveringer, heraf 84 præcise, 114 berøringer

Peter Ullum, Nykøbing FC
Seks clearinger, seks vundne dueller, 83 afleveringer, heraf 78 præcise, 104 berøringer

Midtbane:
Benjamin Kold, Nykøbing FC
Mål, to skud, 26 afleveringer, heraf 16 præcise, 39 berøringer, fem vundne dueller

Det er anden gang, at Benjamin Kold er på ugens hold.

Patrick Olsen, B.93
Mål, fire skud, 44 afleveringer, heraf 35 præcise, 62 berøringer, otte vundne dueller

Det er anden gang, at Patrick Olsen er på ugens hold.

Silas Trier, Roskilde Boldklub
Mål, et skud, 62 afleveringer, heraf 59 præcise, 80 berøringer, 11 vundne dueller

Noah Sekula, Nykøbing FC
Mål, tre skud, 59 afleveringer, heraf 45 præcise, 77 berøringer, otte vundne dueller

Angreb:
Jonas Yderholm, VSK Aarhus
To mål, fem skud, 30 afleveringer, heraf 26 præcise, 56 berøringer, otte vundne dueller

Ole Jakobsen, Nykøbing FC
Et skud, 14 afleveringer, heraf ni præcise, 22 berøringer, seks vundne dueller

Christian Hørby, Fremad Amager
Mål, tre skud, 39 afleveringer, heraf 35 præcise, 59 berøringer, seks vundne dueller

Det er tredje gang, at Christian Hørby er på ugens hold.

Ugens hold hos sofascore.dk udpeger de højest ratede spillere på bestemte positioner i en bestemt runde. Det er baseret på ratings af spillere i enkeltkampe i den samme runde inden for en bestemt turnering. Det er med andre ord baseret på ren statistik, og man er velkommen til at være uenig. 

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet