Halvvejs i 9. runde: 3 ting vi har lært indtil nu

9. spillerunde af Betinia LIGA er i fuld gang. Faktisk er vi halvvejs. Således er tre ud af rundens seks kampe blevet spillet fredag og lørdag, så det er tid til en kort midtvejsstatus.

For hvad har de tre første kampe i 9. spillerunde, der er den sidste inden landets næstbedste fodboldrække går på sæsonens første landsholdspause, lært os indtil videre?

LigaManager giver tre svar!

Pointdelinger

Vi har i hvert fald lært, at Kolding er ufattelig gode til at spille uafgjort. Fem gange uafgjort er det indtil videre blevet til, og den seneste pointdeling indtraf, da Jonas Kampers mandskab fredag aften spillede 1-1 med Hillerød hjemme på Autocentralen Park.

Her endte det også med at stå klart, at Hillerød nu er oppe på fire ligakampe uden nederlag. I stedet er det blevet til otte ud af tolv mulige point, hvilket gør Slotbyens Hold, trods en øjeblikkelig placering som nummer otte i tabellen, til et af de mest formstærke hold i Betinia LIGA.

Vilde Hvidovre

Hillerød får dog baghjul af Hvidovre, der lørdag eftermiddag vandt 1-3 ude over Aarhus Fremad. Hvidovre er dermed fortsat uden nederlag i sæsonen, hvor Martin Retovs tropper pt. topper Betinia LIGA med 21 point.

Det er tre mere end hvad Vejle, der søndag spiller lokalopgør ude mod FC Fredericia, er noteret for.

Abnorm AB-uge

Sidst, men ikke mindst, så har første halvdel af 9. spillerunde so far lært os, at oprykkerne fra AB har gang i en forrygende uge. I onsdags sendte akademikerne Sønderjyske ud af DBU Pokalen og lørdag eftermiddag vandt AB 3-0 over Esbjerg på Gladsaxe Stadion.

De tre point betyder, at nummer syv i tabellen med 9 point efter ni kampe. Esbjerg er derimod fortsat under nedrykningsstregen, tre point efter Esbjerg på 10. pladsen.

Der mangler, som nævnt, fortsat at blive spillet tre kampe i 9. runde af Betinia LIGA.

Søndag tager AaB imod Vendsyssel på Aalborg Portland Park, og senere samme dag spiller FC Fredericia og Vejle lokalopgør på Monjasa Park. Mandag aften lukker og slukker HB Køge og Hobro for 9. spillerunde, som du nedenfor stadig kan nå at læse fire fun facts om.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA