Kort før lukketid: Kan Hobro skyde Svanerne uden Dietz?

Når Hobro mandag aften, ude mod HB Køge, lukker og slukker for 9. spillerunde i Betinia LIGA, hvorefter landets næstbedste fodboldrække går på landsholdspause, bliver det uden Frederik Dietz på holdkortet.

Hobros 22-årige anfører er nemlig ude på ubestemt tid, som følge af den knæskade, han pådrog sig i forrige fredag.

Frederik Dietz’ fravær gør ikke bare ondt på hovedpersonen selv. Hobro har også mistet et defensivt anker af dimensioner.

Mandagsmødet med Svanerne fra Capelli Sport Stadion bliver derfor en tryktest af cheftræner Jens Gjesings taktiske evner til at udfylde det tomrum, som Frederik Dietz har efterladt sig i Hobros bagkæde.

På den lange bane såvel som her-og-nu.

For med en sejr kan Hobro, trods blot et enkelt point i de seneste tre ligakampe, spille forbi både AaB, Aarhus Fremad og FC Fredericia, og dermed gå på landsholdspause på tredjepladsen i Betinia LIGA.

På papiret er mulighederne for en nordjysk sejr i Køge gode. HB Køge har nemlig endnu ikke – i øvrigt som det eneste hold i 1. division, vundet en ligakamp i indeværende sæson, hvor tabellens bundprop i skrivende stund blot har spillet sig frem til fire ud af 32 mulige point.

Omvendt, så har HB Køge hentet holdets fire point ved at spille uafgjort i de seneste fire ligakampe, og Niklas Pedersens mandskab går derfor ind til mødet med Hobro minus Dietz i bedre pointform end Hobro.

Vi får se, hvad fremtiden bringer, og den starter udbringningen klokken 19.00, hvor opgøret mellem HB Køge og Hobro fløjtes i gang på Capelli Sport Stadion.

Øvrige resultater fra 9. spillerunde i Betinia LIGA

Kolding – Hillerød: 1-1

Aarhus Fremad – Hvidovre: 1-3

AB – Esbjerg: 3-0

AaB – Vendsyssel: 2-2

Fredericia – Vejle: 2-2

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA