Esbjerg-boss: Pausen kommer belejligt

Esbjerg fB er i krise.

Holdet har ikke vundet en fodboldkamp siden 1. august, og på bagkant af HB Køges spektakulære mandagssejr over Hobro er vestjyderne nu bundprop i Betinia LIGA.

Esbjergs administrerende direktør, Allan L. Agerholm, lægger da heller ikke skjul på, at sæsonen indtil videre har været “voldsom skuffende.”

Endda “på alle parametre.” Det udtaler Allan L. Agerholm i et interview med bold.dk.

“Pausen kommer meget belejligt. Det giver os en mulighed for at få kigget det hele igennem i god ro og orden.”

“Jeg ved godt, at i fodbold har man forfærdeligt travlt med at få fyret træneren, men det er ikke der, vi starter. I modsætning til andre,” udtaler Allan L. Agerholm og fortsætter:

“Vi tror simpelthen ikke på, at det er det eneste rigtige at gøre. Data siger, at det ikke er.”

“Der er data, der tilsiger, at i fodbold er det tålmodige og lidt længerevarende arbejde af relationer langt vigtigere end den ketchup-effekt, man nogle gange får (ved en fyring, red.).”

Hvorvidt den kommende landsholdspause alligevel ender med en afskedigelse af Esbjergs cheftræner, Sancheev Manoharan, vil tiden vise.

Sikkert er det, at Esbjerg tager imod AaB hjemme på Blue Water Arena den 10. oktober.

Du kan se den aktuelle stilling i Betinia LIGA lige HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA