Næsby-spiller fejrer flot jubilæum

Næsby Boldklub fik ikke den sejr, de havde håbet på mod FC Helsingør i weekenden. Til gengæld kunne én af deres spillere fejre et flot jubilæum for klubben i CampoBet 3. division.

Louis Larsen rundede nemlig 100 kampe i den blå trøje. Han var i startopstillingen i de sidste 15 ligakampe, han var involveret i i sidste sæson, og har indtil videre været i startopstillingen i alle otte kampe indeværende sæson.

Han startede desuden inde i Næsbys tre pokalkampe i denne sæson, hvorfor man roligt kan kalde ham en af cheftræner Nicolai Wollenbergs grundpiller. Om jubilæet skriver klubben på sin Facebook-side:

“Det er ikke bare et tal. Det er 100 gange, hvor Louis Larsen har været en del af det fællesskab, der er i Næsby Boldklub. Vi er både stolte af og taknemmelige for hans bidrag til klubben. Vi håber selvfølgelig, at der kommer mange flere kampe i den blå trøje.”

Louis Larsen sluttede sig til Næsby Boldklub fra Marienlyst i 2023, og var fra sæsonen efter været fast starter, når skader har tilladt det.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet