Optakt: Fire i træk til Skive eller tre i træk til VSK?

Kigger vi nærmere på holdene i top syv i CampoBet 2. division, er det VSK Aarhus’ kampe, som har kastet færrest mål af sig. Der er i scoret 33 gange i deres 13 ligakampe. Det stikker derfor ganske betragteligt i øjnene, at deres seneste tre kampe alle bød på fire mål.

Vender de tilbage til ”normale” tilstande mod Skive IK? Disse har mildest talt ikke historik for at spille målfester mod hinanden. De har desuden mødt hinanden så tit, at der sandsynligvis ikke er noget som helst, der kan overraske modparten.

Af deres seneste otte gange, cheftrænerne Jacob Eichner og Anders Jensen har spillet skak mod hinanden, havde ingen af dem over to mål. Og det er førstnævnte, som har været i stand til at sætte sidstnævnte mat i deres foregående to partier. Før da havde Stormester Jensen overhånden.

Skive har vundet deres seneste tre hjemmekampe. Fire i træk på Hancock Arena har de ikke prøvet siden maj 2024. Men de har selv ført belæg for, at alle serier er til for at blive brudt. VSK har kun én sejr i deres seneste 10 kampe. Den kom mod Skive. Der er kickoff fredag kl. 19:00.

Formodede holdopstillinger:
Skive IK:
Schubert – Bøndergaard – Wagner – Juel – Nedergaard – Amby – Bryld – Tcacenco – Kudsk – Callø – Dalügge

VSK: Vedel-Birch – Søndergaard – Albæk – Lauenstein – Østergaard – Rytter – Eg Pedersen – Olesen – Nemec – Buch – Dissing

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet