Louis Larsen kåret til efterårets profil i Næsby Boldklub
Næsby Boldklub holdt en seriøs målfest i årets sidste hjemmekamp, da man nedsablede gæsterne fra ASA med 5-1. Undervejs gjorde Louis Larsen det til 3-0 for hjemmeholdet, og lige netop han var netop for en hyldest efter kampen.
Fan-gruppen Blue Birds kårede nemlig Louis Larsen som efterårets profil. For den udmærkelse fik Louis Larsen, som tidligere på efteråret rundede 100 kampe i den blå trøje, en pokal af størrelse, de ville være misundelig på i amerikansk NHL.
“Louis har igennem hele efteråret leveret på et højt og stabilt niveau og er en spiller, der sjældent falder igennem. Samtidig er han en vellidt holdkammerat, der altid bidrager positivt til fællesskabet, både på og uden for banen,” lyder det i en udtalelse i forbindelse med kåringen.
Den blev overrakt af Klaus Nuser, der ses på billedet herover sammen med hovedpersonen selv.