Hørsholm-talent overlegen vinder af rundens mål i CampoBet 3. divison
De har godt gang i skudstatistikken hos Hørsholm-Usserød i disse tider. For anden uge i træk kan en spiller fra det formstærkeste hold i CampoBet 3. divison glæde sig over at få kåret en scoring til rundens mål.
Denne gang var det Oliver Wettergren, der bragede bolden i netmaskerne fra i hvert fald 20 meter. Det gjorde han i udekampen mod Vanløse IF, hvilket viste sig at blive det matchvindende mål.
Når man skal vælge et tidspunkt til at score sit første mål i senior-fodbold på, kunne det tidligere Brøndby-talent ikke have gjort det meget bedre.
Oliver Wettergren løb med 64 procent af stemmerne og havde reelt kun konkurrence af Sundby Boldklubs Karlo Trkulja, som fik 35 procent af stemmerne. Og ja, det efterlader én procent tilbage.
Dén gik til Malthe Karsberg fra Frem, som altså lige nøjagtig sneg sig på podiet. Men røre HUI-talentets granat kunne han altså ikke.
Tidligere vindere af rundens mål:
Runde 5: Frederik Grünwaldt, Holbæk
Runde 6: Frederik Grünwaldt, Holbæk
Runde 7: Nikola Stojanovic, Brønshøj
Runde 8: Mikkel Sonne, Vanløse IF
Runde 9: Alexander Petræus, FC Helsingør
Runde 10: Marc Winkel, FC Helsingør
Runde 11: Hjalte Toftegaard, Brønshøj
Runde 12: Frederik Grünwaldt, Holbæk B&
Runde 13: Marc Winkel, FC Helsingør
Runde 14: Emil Walløe, Hørsholm-Usserød
Runde 15: Oliver Wettergren, Hørsholm-Usserød