Status i CampoBet 2. division: Se trænernes dom over egne hold

Efter 11 runder af sæsonen i CampoBet 2. division var LigaManager på rundtur til trænerne i divisionen. Her spurgte vi ind til, hvordan holdet efter cheftrænerens egen mening havde præsteret i den første halvdel af grundspillet. Præmissen lød at vurdere på en skala fra 1-6 med ét som det dårligst mulige og seks som topkarakter. Se dommene herunder.

Christian Iversen, Fremad Amager – 3: Pointmæssigt er det slet ikke tilfredsstillende.”

Anders Jensen, Skive – 3: ”At miste vores mest rutinerede mand efter kun én kamp, har gjort en lille smule ondt.”

Sune Lærkedahl Jensen, Næstved – 4: ”Vi har i stort set alle kampe været rigtig gode mellem felterne.”

John Bredal, Ishøj – 3: Vi laver for få mål, men forsvarsmæssigt har vi kun lukket et mål mere ind end AB.”

Kristoffer Johansen, FC Roskilde – 4,5: ”Meget af det, vi har lavet, har været enormt overbevisende.”

Jacob Eichner, VSK Aarhus – 4: ”Potentialet er der til, at vi bliver endnu bedre og endnu mere konkurrencedygtige.”

Michele Demontis, Brabrand IF – 3: ”Hvis vi kigger på klubber som AB, Vendsyssel og Roskilde er det jo nærmest to forskellige sportsgrene.”

Daniel Kristensen, Thisted IF – 5: ”At vi har fået så mange point, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.”

Fannar Berg Gunnólfson, AB – 5,5: Vi har spillet fremragende fodbold. Vi er stabile, vores arbejdsindsats er ekstremt god.”

HIK og Vendsyssel FF fik også muligheden for gøre status, men vendte ikke tilbage på LigaManagers henvendelser.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet