Klubløse Lucas Andersen: Spændende med Asien eller USA

Lucas Andersen har været klubløs siden han forlod Queens Park Rangers på bagkant af sidste sæson.

Men den 31-årige aalborgenser er stadig fodboldspiller af profession. Det skrev han selv i et LinkedIn-opslag i sidste uge.

Her meddelte din tidligere AaB’er også, at der siden tiden i England har været rift om hans arbejdskraft, hvilket han tidligere på ugen bekræftede i et interview med Nordjyske:

“Jeg har haft tilbud fra Sydeuropa, Asien og Mellemøsten, men jeg har takket nej indtil videre, fordi det ikke har været den mulighed, jeg jagter,” lyder det fra Lucas Andersen, der fortsat holder sine muligheder åbne.

“Jeg har en klar ambition om at komme til udlandet og få et eventyr sammen med min familie. Hvis jeg skal sætte en destination på, kunne det være spændende at komme til Asien eller USA, men jeg vil generelt ikke udelukke noget.” 

Tilbage i august fortalte Lucas Andersen, at han ikke har i sinde at vende retur til AaB. Det kan du læse om HER

Lucas Andersen har foruden AaB, som han spillede 176 kampe for, også repræsenteret Ajax, Willem II, Grashoppers og senest QPR.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA