Tre gode grunde til at Hobro slår AaB
AaB har fået en skidt start på foråret i Betinia LIGA. To kampe, et point.
Det samme har Superliga-nedrykkernes kommende modstander fra Hobro, der lørdag eftermiddag står klar til kamp på DS Arena, produceret.
For AaB er målet med lokalopgøret klokkeklart. For holdet skal spille sig frem til tre point, hvis drømmen om at slutte grundspillet af i top seks skal kunne blive realiseret.
Sidst de to hold mødtes, hvilket var den 1. august sidste år på Aalborg Portland Park, endte kampen 1-1. En gentagelse af det resultat kan ingen af holdene for alvor bruge til noget.
I så fald er det Hobro, der forsat ligger a point med HB Køge hånd-i-hånd med nedrykningsstregen.
Hobro har nu hele tre gode grunde til at tro på, at holdet kan hente alle tre point på DS Arena.
Således har Hobro ikke tabt en eneste af de seneste fem møder med AaB. I stedet er det blevet til to gange uafgjort og tre sejre.
For det andet, så har Hobro hentet lige så mange point på hjemmebane i denne sæson, som AaB har hentet på udebane, nemlig 10 styks.
Sidst, men ikke mindst, så kommer AaB – alt andet end lige og som nævnt – til DS Arena med en dårlig start på året i Betinia LIGA.
Forårspremieren mod Hillerød var “en mærkelig fodboldkamp”, der endte 3-3, og senest tabte AaB 0-1 til oprykkerne fra Aarhus Fremad hjemme på Aalborg Portland Park, hvor gæsterne var værterne overlegne.
Vi får se, hvad fremtiden bringer. Sikkert er det, at lørdagens kamp mellem Hobro og AaB fløjtes i gang klokken 13.00.