FC Midtjylland må undvære duo i lang tid

Hverken Edward Chilufya eller Adam Gabriel har været en del af FC Midtjyllands kamptrup på det seneste, og klubben kan nu give en opdatering på deres skadessituation.

Edward Chilufya pådrog sig en knæskade under den seneste landsholdssamling. Den 26-årige offensivspiller når ikke at blive klar i 2025, men forventes at være tilbage i træning med FCM i løbet af pre-season i det nye år.

Adam Gabriel har gennemgået en planlagt operation i foden, som kommer til at holde ham ude i cirka fire måneder. Den tjekkiske back forventes at være klar til spil igen omkring marts.


Samtidig bliver et nyt navn en del af førsteholdstræningen i den kommende periode. Den 19-årige højre back Abdou Aziz Ndiaye er hentet hjem fra FC Midtjyllands Next Gen-hold for at træne med seniortruppen

Ndiaye vandt i 2023 den senegalesiske pokalturnering med ASC Jaraaf og var i 2024 udtaget til Senegals A-landshold, hvor han sad på bænken i to kampe under Africa Cup of Nations-kvalifikationen.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen