Tilskuerbarometer – Folket flokkes om Næstved Stadion
Der er afviklet 16 runder i CampoBet 2. division og 10 af holdene har været igennem otte hjemmekampe. Som det eneste hold har AB kun spillet syv hjemmekampe, mens Brabrand IF er det eneste med ni kampe på eget græs.
I selve stillingen er Næstved Boldklub nummer to efter førnævnte AB i. Men hvad tilskuere angår, er der ingen tvivl om, hvem af de to grønblusede klubber, der suverænt er i besiddelse af førertrøjen. I hele ligaen er der nemlig ingen over og ingen ved siden af “næver”. De fører suverænt tilskuerbarometeret efter deres første otte hjemmekampe med et samlet tal på 9305.
Det er et flot gennemsnit på 1.163 hoveder pr. hjemmekamp. Fremad Amager er tætteste forfølger med et samlet tal på 7815 tilskuere for deres otte optrædener i Sundby Idrætspark. Et snit på 976 pr. hjemmekamp.
Oppe i Hjørring hersker der en vis uro omkring Vendsyssel FFs ejerkreds, men de lokale bakker stadig godt nok op til en tredjeplads på barometeret. I alt 6125 har set Vendsyssel FFs hjemmekampe i denne sæson. Det er knap 1200 mere end deres med-nedrykkere fra FC Roskilde, som ellers var det bedste hjemmehold i efterårssæson.
Du kan se det samlede tilskuertal for de 12 klubber herunder:

Tilskuertallene er oplyst af klubberne selv til LigaManager efter hver af deres respektive hjemmekampe igennem hele efterårssæsonen.