Ravn flyver videre fra FA 2000

FA 2000 må undvære William Ravn i bestræbelserne på at sikre sig oprykning fra CampoBet 3. Division.

Den store stopper ophører sin kontrakt med Frederiksberg-klubben, da han begiver sig ud på en rejse i forbindelse med et planlagt sabbatår.

Det oplyser FA 2000 på klubbens Facebook-side, hvor man også takker William for hans tid og arbejde i klubben.

FA 2000 understreger også, at man er klar til igen at byde ham velkommen med åbne arme, når William Ravn på et tidspunkt igen vender retur til Danmark.

FA 2000 overvintrer som nummer 2 i CampoBet 3. Division, hvor man har to point ned til de nærmeste forfølgere fra Holbæk B&I, mens der er hele ti point op til det suveræne førerhold, Nykøbing FC.

Mens man begræder farvellet til William Ravn, så glæder man sig i FA 2000 til gengæld over, at man har forlænget samarbejdet med topscoreren Mican Atici.

Læs mere om det her:

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div