Scoring mod arvefjende giver kontrakt

Vil man vise sig frem i håbet om at erhverve en kontrakt, er det aldrig nogen dårlig idé at score at score mod Nykøbing FC.
I hvert fald ikke når man har Næstveds grønne trøje på.
Det har senest Lucas Riisgaard fundet ud af. Risgaard har været til prøve i Næstved, hvor det blev til en scoring i en træningskamp mod arvefjenden. Derfor, men selvfølgelig ikke kun, belønnes han med en aftale på Sydsjælland.
Riisgaard har en ungdomstid bag sig i bl.a. Vejle og har senest været en dominerende offensiv kraft hos Greve, hvor han i opgør mod Næstveds U23-hold udstillede sine kvaliteter.
“Lucas er en lynhurtig offensivspiller, der nu skal prøve kræfter med divisionsfodbold. Vi tror på, at han kan løfte sit niveau henover sæsonen og blive en profil i divisionen på sigt,” udtaler sportslig ansvarlig Peter Dinesen til klubbens medieafdeling.
Selv har Lucas Riisgaard dette af sige om skiftet:
“Selvom det har været en fornøjelse at spille i Greve, har jeg længe haft lyst til at prøve mig af på et højere niveau.
Prøvetræningen i Næstved har for mig været et første skridt ind i en ny verden, hvor forholdene er professionelle og seriøse.
Riisgaard og Næstved tager hul på sæsonen 1. august, når FC Roskilde kommer på besøg.