14 i træk for Holbæk: Kæmpe rygstød

De uovervindelige.

Sådan kan man næsten tillade sig at kalde CampoBet 3. Divisions-drengene fra Holbæk B&I.

Saban Özdogans mandskab har skrabet syv point sammen i sæsonens første tre kampe og bygger dermed videre på den suveræne afslutning på den forgange sæson.

Holbæk er nu oppe på 14 kampe i træk uden nederlag i CampoBet 3. Division. 

– Jeg var assistent under Erdogan Aslan i sidste sæson, da stimen startede, og heldigvis har vi bare kunnet bygge videre på det, siger Saban Özdogan til bold.dk om den imponerende stime, der endda indeholder hele 13 sejre.

I weekenden kom Holbæk bagud 1-0 hjemme mod Sundby, men slog straks tilbage med to hurtige scoringer.

Den gode stime giver en god ballast.

– Det betyder bare rigtig meget, at man er ubesejret og har noget i rygsækken. Det giver det sidste stød, og så går vi heldigvis hen og vinder 2-1, siger Saban Özdogan.

– Det er bare troen, som vi konstant har.

Holbæk møder fredag aften Brønshøj på udebane.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div