AaB skal mindske turbulens mod udebanestærke B.93

AaB har fået en turbulent start på livet i Betinia LIGA. Det satte Superliga-nedrykkernes cheftræner, Steffen Højer, ord på i et stort interview med LigaManager i fredags.
Før sidste weekends kamp mod bundproppen Middelfart kunne AaB med et nederlag have havnet i bunden af landets næstbedste række.
Det skete ikke.
For AaB vandt 4-0 - i øvrigt for anden hjemmebanekamp i træk - og Steffen Højers udvalgte er derfor i stedet - i skrivende stund - nummer otte med ‘blot’ fire point op til en oprykningsplads.
Det er sådan, det er i Betinia LIGA. Landets næstbedste fodboldrække er et hundeslagsmål, hvor alle kan slå alle.
Derfor bliver AaBs søndagskamp mod B.93, hjemme på Aalborg Portland Park, heller ikke en let én af slagsen.
For selvom B.93 tabte 1-3 til Aarhus Fremad i sidste spillerunde, så slog de Horsens 1-2 på Nordstern Arena i den forrige.
Faktisk er B.93 fortsat er ubesejret på udebane i denne sæson. Således har Kasper Lorentzens mandskab med tre sejre og to gange uafgjort nemlig hentet samtlige af holdets 11 point på fremmed græs.
Søndagskampen mellem AaB og B.93 fløjtes i gang klokken 15.00.
