Analyse: Riemer led tre nederlag i Parken

3-2 nederlaget til Norge dybt inde i dommerens overtid er ubærligt for det danske landshold og træner Brian Riemer. De rødhvide var 30 sekunder fra at komme med i det fine selskab og Nations Leagues kvartfinaler. Et halvt minut fra et resultat der kunne bruges til noget og vise lys for enden af tunellen.

I stedet venter nu en playoff om at undgå nedrykning til B niveauet. For Brian Riemer er det et dobbelt nederlag. Den kiksede VM-kval i den letteste kvalgruppe i mands minde er stadig et åbent sår, men en NL kvartfinale havde vist en brugbar kurs for Riemer.

Efter 4-1 sejren over Portugal i Braga skrev Danmark historie. Det blev talt og skrevet om i store dele af verden – vi elsker fortællingen om lille Danmark, der gør det igen.

Det var samtidig store og meget uventede point, der gav os matchbolden mod Norge og chancen for at vinde den interne nordiske håneret tilbage. Og for Riemer at få en form for goodwill igen. Og det hele begyndte som en drøm. 2-0 og muligheder til at lukke festen. Men ak. Igen faldt det danske landshold fra hinanden og blev ført bort som aks i søndenvinden. 2. halvleg var en pine at overvære og 3-2 kunne godt have været 4-2. Måske 5.

Dem man savner

Norge ville det. Danmark anede ikke sine levende råd og snakken om generationsskifte handler ikke kun om alder, men om at finde ledere på og udenfor banen. En del fans har i de senere år ønsket Erik og Schmeichel langt væk. Samme behandling fik Simon Kjær før dem. Nu ser man nøgent, hvilket lederskab og ansvar sådanne spillere bærer.

Hvem tager faklen? Umiddelbart ingen på banen. På sidelinjen? Der kom ikke meget fra Riemer i Parken, som modstanderen Ståle Solbakken ikke havde styr på. Nordmanden vidste, hvad han ville og stolede på sit mandskab, der med Ødegaard i plade og brynje vandt midtbanen.

Riemers ord efter kampen viste, at han ikke stoler på sine spillere. Stoler de på ham? Kan han levere et taktisk stød under kampene, der sætter modstanderen til vægs? Det tydede intet på i de sidste 45 minutter.

Tre nederlag i en kamp

For landstræneren er nederlaget dobbelt. Måske endda trippelt. For det første betyder det, at Danmark har ladet sig overhalet af Norge som Nordens dominerende landshold. For det andet betyder det, at sejren i Braga over Portugal fremstår devalueret og ligegyldig. Portugal vandt gruppen – Danmark kan rykke ned. Who cares – 4-1 sejren fremstår mere nu som et freak resultat end en stor taktisk triumf. Det er tre nederlag i en og samme kamp. Et nederlagets kinder æg. Vi kommer ikke længere til at tale med stor begejstring om sejren i Braga. Den er allerede overskygget af en bleg dansk indsats og endnu et nederlag til de norske rivaler. Norge fik festen. Vi fik fuseren. Det bryder vi os ikke om – skal vi tabe, så skal det være på den ædle måde. Ikke kørt ud af egen hule af en nation som store dele af Fodbolddanmark indtil fornyligt nærmest foragtede.

Og det tredje nederlag er den mentale effekt af skuffelsen. Riemer var 30 sekunder fra at vinde fansenes gunst tilbage. 30 sekunder fra at gå videre. Nu? Det blev igen en kvalkampagne uden forløsning. Det blev igen et nederlag, hvor man dårligt troede sine egne øjne og det blev igen til et nederlag i en nøglekamp, hvor Danmark savnede ledere, vilje og løsninger fra trænerbænken. Dem har der været en del af. Og de vejer tungt i bedømmelsen af Riemer.

Debatten omkring ham deler sig i to. Der er dem, der mener, at han bare skal sparkes ud med det samme. Så er der dem, der ser lys for enden af tunellen og freder ham ud ud fra et argument om et vanskeligt generationsskifte. Måske mangler han kvalitet i bredden. Måske mangler han, at Hjulmand og Højbjerg for alvor stempler ind som ledere. Måske er der en løsning på at få Damsgaard og Froholdt til at spille samtidig. Måske mangler Riemer bare løsningskompetencerne.

En ting er dog sikkert: Riemer led tre nederlag i Parken. Det er tre mere end han har goodwill til.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen