Analyse: Slut med den hvide syge i AGF
AGF’s mesterskab er blevet fejret med maner. Og der er blevet grædt. Grædt tårer af guld og 40 års smerte. Men netop de tårer kalder også på en anderledes form for hårdt arbejde for AGF’erne nu.
Den hvii’e syge har udviklet sig til et begreb. Et fænomen der dækker over de mange år, hvor AGF’s fans trofast har bakket op om hjerteklubben, der ikke har budt dem andet end smerte og nedrykning.
Det er slut nu. Med mesterskabet venter der en 26/27-sæson med et europæisk kvalspil med store muligheder for at lande en større mængde millioner. Derudover venter en ny moderne hjemmebane i horisonten.
Med andre ord skal dette mesterskab ikke være den berømte enlige svale efterfulgt af flere årtiers tristesse. Guldet skal være kuren mod den hvii’e syge og den selvsmerte må ikke blive en behagelig seng af laurbær, hvor AGF’erne igen finder sig til rette under en dyne af selvmedlidenhed. Titler kalder på ansvar – ikke mindst overfor klubbens fans.
Det er nu, at AGF skal tage skridt frem og blive en fast del af den danske top-4. Det kræver hårdt arbejde. Det kræver de rigtige salg (hvem er mentalt mætte nu) og de rigtige indkøb (hvem kan hentes billigt ind og løfte mestertruppen) og den helt rette indstilling.
Som en eller anden vittigt skrev på et socialt medie kort efter det stod fast, at AGF havde vundet guld efter sejren i Brøndby: ’vi ved jo godt, at ti runder inde i den nye sæson så er alt som det plejer.’. Det er præcis det, som der ikke skal ske.
AGF skal her og nu nyde triumfen må ikke møde ind efter sommerferien tilfredse og mætte. Og måske stadig med lidt tømmermænd.
De skal møde ind mere sultne end nogensinde før. Det er en opgave, der ligger på Jacob Nielsen, CV og Jakob Poulsens bord. Samt en ny indstilling hos fansene. Og det kære AGF’ere kræver hårdt arbejde.
Men husk. Det er ikke umuligt. Se hvad Bodø/Glimt har præsteret. Kan AGF ikke blive den danske variant af Bodø?
