B.93 gæster FA 2000 i kontrasternes møde

I første runde af den nye sæson i CampoBet 2. division præsenteres vi straks for den største kontrast. Der er kun ét hold, der direkte har formuleret ”oprykning” som et emne. Det er B.93, og det afspejles også i de transfers, klubben har foretaget sig i sommerpausen.

For ’93 vil det være en kæmpe bét ikke at rykke op. For FA 2000 er succeskriteriet ganske enkelt overlevelse. De rykkede op fra CampoBet 3. division som nummer to, milevidt fra Nykøbing FC, mens B.93 rykkede kun fra Betinia LIGA, kun tre point fra redning.

FA 2000 kan kun i drømme hente en spiller som Patrick Olsen i AC Horsens. Som B.93 har gjort og deres træner, Kasper Lorentzen, har dette at sige om fredagskampen på Frederiksberg:

”Vi går ind til den, som vi hele tiden har gjort: vi vil gerne styre kampen, med bolden og med spillet. Vi vil gerne skabe chancer og score mål. Det vil alle hold nok gerne, men det er B.93s udtryk, så det er den måde vi gør det på,” forklarer Lorentzen, idet han også løfter en advarende pegefinger.

”En kæmpe respekt for at CampoBet 2. division ikke er nem, bare fordi vi bliver kaldt favoritter af nogen. Vi fokuserer på at vinde, og på at have en kæmpe respekt for det, vi skal møde. Der ligger noget i respekten, fordi vi måske møder nogle hold, der gerne vil gribe kampen an mod os på en bestemt måde ret ofte.”

Der er kickoff kl. 19:00 på Frederiksberg Idrætspark og herunder kan du, hvordan de to hold har klaret sig i træningskampene:

FA 2000
FA 2000 – Rosengård 2-0
Al Diriyah – FA 2000 2-0
FC Helsingør – FA 2000 3-0

B.93
Næstved – B.93 1-1
AB – B.93 3-3
B.93 – Holbæk 3-1
Lyngby – B.93 6-3

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet