Betinia LIGA Formbarometer: Nye trænere har givet point på kontoen
Er trænerfyringer et point producerende quick fix? Ikke altid. Men i Esbjerg og Kolding er virkeligheden pt. en anden.
Således benyttede begge klubber sæsonens første landsholdspause på at skifte ud på trænerbænken, og siden da er der kommet vigtige point på kontoen.
Faktisk så mange, at Karl Marius Aksums Kolding lige nu er det fjerdemest formstærke hold i Betinia LIGA, hvor Hjalte Bo Nørregaards Esbjerg er uden nederlag i de to spillerunder, der har fundet sted siden landsholdspausen.
Formbarometeret i Betinia LIGA toppes dog fortsat af Hvidovre, der har hentet seks point i de seneste to kampe. Det samme har Superliga-nedrykkerne fra Fredericia og oprykkerne fra AB.
I bunden af barometeret finder vi Vendsyssel og Hillerød, der ikke har tilspillet sig point i ligaen den seneste måned.
Betinia LIGA Formbarometer
- Hvidovre (6)
- Fredericia (6)
- AB (6)
- Kolding (4)
- Vejle (3)
- HB Køge (3)
- Esbjerg (2)
- AaB (1)
- Aarhus Fremad (1)
- Hobro (1)
- Vendsyssel (0)
- Hillerød (0)