CampoBet 2. divisions FEM fedeste mål fra runde 27!

Der blev sendt hele 22 bolde i netmaskerne i denne runde 27 i CampoBet 2. division. Og hvilke dåser der var i blandt! Vi har samlet de fem bedste af dem, efter vores ydmyge mening i en lille kollektion for dig at nyde herunder.

Ibrahim Nuur, Ishøj IF

Den lille vævre offensivspiller blev skiftet ind i pausen, og var ikke længe om at sætte sit aftryk på kampen. Et sensationelt mål der havde fortjent en langt bedre skæbne end blot at være reducering 4-2 ude mod VSK Aarhus.

Marius Uhd, FC Roskilde

Mål nummer to kommer fra Marius Uhds støvler, da han kringlede bolden ind til 1-0 føring i udekampen mod HIK.

Oliver Watts, HIK

I samme kamp stod unge Oliver Watts for en næsten lignende scoring. Der var i hvert fald godt med skru på, og den fortjener en plads i panelet i denne runde.

Jonathan Mathys, AB

Så var der sæsonens første saksespark. En forrygende flot teknisk detalje fra Jonathan Mathys.

Valdemar Engstrøm, Thisted FC

I samme kamp fik Valdemar Engstrøm bolden i dommerens tillægstid og tænkte; fårk det, nu får den sgu én over nakken.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet