Det lysner i Fredericia – træneren er glad

FC Fredericia har i de seneste uger kæmpet med både skader og sygdom, og det var et mærket mandskab, der tirsdag tog til Viborg for at spille træningskamp med blot 12 markspillere i truppen. Flere profiler måtte blive hjemme, mens de kæmpede med diverse skavanker.

Men torsdag morgen var stemningen markant lysere på træningsanlægget. Både Agon Mucolli og Martin Huldahl deltog igen efter flere ugers fravær, og Emilio Simonsen samt Daniel Freyr Kristjansson havde lagt sygdommen bag sig. Også Jeppe Kudsk var tilbage efter en kort pause, mens Moses Opondo og Andreas Pyndt nu igen trænede for fuld styrke efter at have været på nedsat belastning. Det skriver Fredericia Dagblad.

Cheftræner Michael Hansen lagde ikke skjul på sin tilfredshed over at se truppen blive samlet igen.

“Den her uge ser god ud. Specielt fra i dag, hvor vi har flere spillere med. I Viborg havde vi 12 markspillere med, i dag var vi 18 til træning,” fortæller en glad Michael Hansen i et større interview, som du kan læse i lokalavisen.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League