Dobbelt-John og Gyt-Hattrick: Nye navne har skudt sig i top på topscorerlisten

Weekendens seks kampe i Betinia LIGA kastede i alt 18 mål af sig.
Det skyldes ikke mindst Lyngbys anfører, Frederik Gytkjær, der torsdag aften scorede hattrick, da De Kongeblå hentede en tiltrængt storsejr på 1-4 i Hobro.
Tiltrængt var AaBs 4-0 sejr over Middelfart også, og det tre point, der bringer nordjyderne væk fra bunden af Betinia LIGA, skyldtes især holdets angriber, Kelvin John.
Den 22-årige tanzanianer blev nemlig dobbelt målscorer.
Dermed er både Frederik Gytkjær og Kelvin John nu oppe på fem sæsonscoringer, hvilket bringer dem op på en delt andenplads på Betinia LIGAs topscorerliste.
Her har de to angribere selskab af Hillerøds 27-årige færing, Adrian Justinussen, der søndag eftermiddag scorede til 2-0 i Hillerøds 3-0 sejr over Esbjerg, hvilket i øvrigt betyder, at Adrian Justinussen og co. nu er nummer ét i Betinia LIGA.
Udover Frederik Gytkjær, Kelvin John og Adrian Justinussen, så er Isak Snær Thorvaldsson, som Lyngbys har lejet i norske Rosenborg, også noteret for fem sæsonscoringer.
Den 24-årige islænding var dog ikke i aktion i 9. spillerunde. Onsdag aften, dagen før Lyngbys føromtalte kamp mod Hobro, blev Isak Snær Thorvaldsson nemlig far.
Til gengæld var den mest målfarlige mand i Betinia LIGA i aktion fredag aften. For her scorede Aarhus Fremads Kasper Andersen nemlig et enkelt mål i sit holds 1-3 sejr ude over B.93.
Du kan se hele topscorerlisten i Betinia LIGA lige HER!
