Ekspert analyserer divisionsklubbers økonomi – nye pods klar!
Sammen med fodboldekspert Kenneth Høier kigger studievært Jacob Hansen tilbage på 13. runde i CampoBet 2. division, hvor Brabrand stod for den største overraskelse. Måske i hele sæsonen?
Desuden har studiet besøg af sportsøkonom Steen Houman, som har lavet grundige analyser af indtil videre regnskaber fra klubber i både 2. og 3. division. Han giver sin holdning til klubber som Skive IK, Nykøbing FC, Thisted FC og Næstved Boldklub.
Og det er ikke alle, han er lige begejstret for. Desuden vurderer han, hvor meget der skal til for at rykke op og ikke mindst overleve i Betinia LIGA. Lyt med lige herunder, eller find afsnittet alle steder, hvor du normalt finder dine pod- og vodcasts.
Hørsholm-Usserød dunkede igen i weekenden fire kugler i kassen, og er stærkt profileret på topscorerlisten over CampoBet 3. division.
Sammen med fodboldekspert Kenneth Høier ser studievært Jacob Hansen nærmere på weekendens sejr til nordsjællænderne, der gik ud over stakkels Holstebro.
Studiet hører også Næsby-træner Nicolai Wollenberg kommentere på weekendens nederlag til Holbæk, som tydeligvis gjorde ekstremt ondt. Ikke mindst fordi Næsby nu fire gange har smidt point i kampens sidste minutter.
Til sidst kåres selvfølgelig også rundens mål i CampoBet 3. division. Lyt med lige herunder, eller find afsnittet alle steder, hvor du normalt finder dine pod- og vodcasts.