Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

FC Fredericia udbygger hjemmebanen

3F Superliga
1/8/2025 10:49

FC Fredericia kan med stolthed præsentere en stor udvidelse af AHA-Loungen, der med plads til ca. 400 spisende gæster bliver et løft for både klub, erhvervsliv og byen. Projektet er finansieret af klubben selv og realiseres i samarbejde med lokale håndværkere.

"Vi har oplevet en enorm velvilje fra vores netværk og lokale aktører. Det er et fælles løft, hvor FC Fredericia går forrest, men hvor mange har valgt at bakke op – ikke for økonomisk gevinst, men fordi de tror på projektet og det potentiale, det har for klubben og byen," siger Klaus G. Andersen.

Når loungen står klar i oktober 2025, overdrages den som gave til Fredericia Kommune og bliver en del af Monjasa Park. Udvidelsen omfatter også moderne køkken, nye faciliteter og 100 m² kontorplads til administrationen.

"Vi bygger ikke bare for os selv – vi bygger for fællesskabet. AHA-Loungen bliver en ny base for netværk, dialog og oplevelser," udtaler direktør Stig Pedersen.